2024-10-24 11:10:00

Knæskade holder uheldig Daramy ude i flere måneder

Kort tid efter sit comeback til fodboldbanen er Mohamed Daramy blevet ramt af en knæskade, som holder ham ude i flere måneder. Det skriver Stade Reims på klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 9. runde

FT

REI

1 - 2

BRE

Den 29. september fik Mohamed Daramy comeback for Stade Reims, efter han i et mere end et halvt år havde siddet ude med en skade.

Skaden pådrog Daramy sig i landskampen mod Færøerne tilbage i marts, hvor han fik en dyb flænge i knæet.

To kampe for Reims og en enkelt U21-landskamp blev det til, og efter den sidste var det tydeligt, at ikke alt var godt.

Efter kampen kunne Bolds udsendte på stadion se, hvordan Daramy haltede hen over græstæppet.

Er den gal med knæet? 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Knæskade holder uheldig Daramy ude i flere måneder
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Nej, nej. Jeg ved sgu ikke. Det er bare lidt ømt. Ellers er det fint nok, udtalte Daramy her til Bold.

Og nu er det så bekræftet, at knæet ikke har det godt.

For 22-årige Daramy var ikke med i weekendens opgør mod Auxerre for Stade Reims, og nu giver danskerens franske klub skidt nyt.

Og Stadde Reims skriver på klubbens hjemmeside, at Mohamed Daramy er blevet opereret i knæet.

Franskmændene melder videre, at skaden kommer til at holde Daramy ude i flere måneder.

Præcis hvor mange måneder, der er tale om, melder Stade Reims ikke noget om.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 9. runde

FT

REI

1 - 2

BRE

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce