Mikkel Desler skiftede i 2021 fra norske Haugesund til Toulouse.
Her har danskeren siden udviklet sig til en stor profil for holdet, og det har fået andre franske klubber til at få øjnene op for den tidligere OB-spiller.
Torsdag skriver den franske avis L'Équipe nemlig, at Rennes holder et vågent øje med den 28-årige højreback, der spillede 32 kampe i den forgangne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den franske storklub skulle være på markedet efter en ny back, efter Hamari Traores skifte til Real Sociedad, og i den forbindelse skulle man altså have set sig varm på danskeren.
Ifølge mediet forlanger Toulouse to og en halv million euro for Desler, hvilket svarer til cirka 18 millioner danske kroner.
Fynboen har et enkelt år tilbage af sin kontrakt i det sydlige Frankrig.

Rennes
Toulouse
Ligue 1


































