2022-04-30 12:09:00

Mbappé efter remis: Strasbourg straffede os

PSG måtte fredag aften nøjes med 3-3, da de gæstede Strasbourg i Ligue 1. Resultatet var et udtryk for at hjemmeholdet var gode, fortæller Kylian Mbappé. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

PSG sikrede sig allerede i sidste weekend det franske mesterskab, da de fik et enkelt point mod Lens. 

Fredag aften skulle storholdet igen i aktion, men heller ikke denne gang lykkedes det hovedstadsklubben at trække sig sejrrigt ud af opgøret. 

Ifølge Kylian Mbappé var det dog ikke på grund af manglende motivation, Strasbourg leverede bare en flot indsats, da de vendte 1-3 til 3-3.  

- De er et hold, der har gang i en fantastisk sæson. Jeg tror, ​​vi gav dem pinden til at slå os lidt, men vi skal ikke tage æren fra et hold, der får et resultat mod os – det er ikke fordi, vi har givet op, eller fordi vi spillede dårligt. De formåede at vende det kampen, og det var godt gået af dem.

- Nu er der tre kampe tilbage, og jeg vil blive ved med at prøve at hjælpe holdet med at vinde hver gang, afsluttede franskmanden til RMC Sport. 

Med det ene point rykkede Strasbourg op på femtepladsen i Ligue 1.

Denne artikel kan ikke kommenteres

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0