2022-08-13 23:00:03

Neymar og Mbappé på pletten i ny PSG-storsejr

Kylian Mbappé og Neymar scorede begge to, da PSG lørdag aften besejrede Montpellier 5-2 i Ligue 1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

PSG's tre store stjerner i Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar startede alle inde, da PSG mødte Montpellier i Ligue 1. 

Og Mbappé var første mand i fokus, da han efter 23 minutter fik chancen fra straffesparkspletten. 

Men den franske stjerneangribers skarphed udeblev fra de 11 meter, og dermed forblev stillingen 0-0. 

Føringen kom i stedet efter 39 minutter, da Falaye Sacko kom til at sende en Mbappe-afslutning i eget mål. 

Kort tid efter fik PSG igen straffe, og denne gang var det Neymar, der skulle tage sig af det. Som sagt, som gjort for brasilianeren, som sendte PSG til pause foran 2-0. 

Neymar var igen på pletten efter 51 minutter, men Montpellier bragte en smule spænding tilbage i opgøret kort tid efter på et mål fra Wahbi Khazri. 

Mbappé dræbte dog hurtigt spændingen, da han ti minutter senere gjorde det til 4-1 efter et hjørnespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Renato Sanches blev i slutminutterne skiftet ind, og han skulle ikke bruge mere end et minut, før han scorede sit første mål for klubben efter et indlæg fra Nuno Mendes.

Så gjorde det ikke så meget, at Enzo Tchato reducerede til allersidst for Montpellier. 

Det sluttede 5-2 til PSG, der har vundet sine første to kampe i Ligue 1 og har en målscore på 10-2. 

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0