Nice forstærker de bagerste geledder, og det er ikke med hr. hvem-som-helst.
Torsdag aften oplyser den sydfranske klub, at man har hentet den franske landsholdsspiller Jonathan Clauss i Marseille og udstyret ham med en aftale frem til 2026.
- Det er vigtigt med erfarne spillere, fortæller sportsdirektør Florian Murice.
- Jonathan har været konkurrencedygtig i mange sæsoner, og han er landsholdsspiller. Han kender også træneren, personalet og vores system.
- Vi tror, at dette vil gøre tilpasningen lettere, og vi regner med, at han vil præstere fra dag ét, lyder det fra sportsdirektøren til klubbens hjemmeside.
Jonathan Clauss står noteret for 13 optrædener på det franske landshold, som han også var til EM med tidligere på sommeren.

Marseille
Nice
Ligue 1































