Der går nærmest ikke en uge, uden at en dansk klub får en bøde for pyroteknik.
Nu vil man forsøge at få problemet til livs i Frankrig, hvor der skal laves en forsøgsordning.
Det skriver L'Équipe.
Avisen beretter, at den franske regering er blevet enige om en testperiode på tre år efter samtaler med fangrupper, politiet og andre myndigheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fansene får dog ikke lov til at gå helt amok med romerlys.
Forsøget skal nemlig foregå i samarbejde mellem fans, klubberne og myndighederne.
Derudover må der også kun tændes op i pyroteknikken på stadion i specifikke områder, der skal være sikre.