2022-08-07 15:01:55

Schmeichel bænket da Nice delte med Toulouse

Kasper Schmeichel måtte se til fra bænken, da Nice søndag eftermiddag spillede uafgjort med Toulouse i Ligue 1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Schmeichel må vente lidt med at få Nice-debut. 

Den danske landsholdskeeper sad nemlig på bænken, da Nice søndag spillede mod Toulouse. 

Kampen startede ikke godt for Nice, da Thijs Dallinga kunne bringe Toulouse foran efter 19 minutters spil. 

Aaron Ramsey, der netop er blevet hentet af Nice, fik debut for Nice halvvejs inde i anden halvleg, og det viste sig at være en god beslutning. 

Den walisiske stjerne skulle bruge mindre end et minut på banen, før han havde bragt balance i regnskabet for Nice. 

En flot afslutning midt i feltet, der blev sendt helt op i de lange målhjørne. 

Flere mål kom der ikke, og de to klubber måtte altså nøjes med et point hver i sæsonens første kamp. 

Kasper Dolberg var heller ikke at finde på banen for Nice, da den danske angriber døjer med en skade for tiden. 

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0