


Danske Kasper Schmeichel startede igen inde, mens Kasper Dolberg forsat var ude med en skade, da Nice på udebane mødte Clermont i Ligue 1.
Opgøret startede langt fra godt for danskerens mandskab, da han allerede efter seks minutter måtte hente bolden ud af eget net efter en Saif-Eddine Khaoui-scoring.
Dermed skulle Nice jagte en udligning i resten af kampen, men den mission blev besværliggjort i de sidste ti minutter af kampen, da Mario Lemina først fik direkte rødt kort, mens Jean-Clair Todibo fik sit andet gule kort og også blev sendt tidligt i bad kort efter.

Det sluttede 1-0 til Clermont, som gav Nice deres første nederlag i denne sæson, efter de tidligere havde spillet to gange uafgjort i Ligue 1.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar