For godt et år siden drog Casper Tengstedt til Æresdivisionen, hvor Feyenoord satte kløerne i ham.
Det helt store gennembrud i Holland er dog udeblevet for den danske offensivspiller, som har brugt en stor del af tiden på bænken.
De Telegraaf skrev i den forbindelse tidligere på måneden, at Feyenoord var klar på at skille sig af Tengstedt, og pilen kan meget vel pege i retning af Frankrig.
I hvert fald lyder det fredag fra Voetbal International, at Toulouse har afgivet et bud på den 26-årige dansker.
Artiklen fortsætter efter billedet

De to klubber skulle lige nu være i fuld gang med forhandlingerne, lyder det.
I Toulouse kan Casper Tengstedt se frem til at spille under Jens Berthel Askou, der før denne sæson blev ansat som cheftræner.
Desuden er Thomas Jørgensen og Rasmus Nicolaisen også på lønningslisten i Ligue 1-klubben, som altså har fået smag for danskere.
Casper Tengstedt har spillet 23 kampe for Feyenoord med fem scoringer til følge.

Toulouse
Feyenoord
Ligue 1



























