2022-09-23 09:54:46

Tchouameni-transfer gav penge til Bordeaux: Håber det hjalp

Aurelien Tchouameni skiftede i sommer fra Monaco til Real Madrid i en stor handel, som sendte penge til kriseramte Bordeaux. Hovedpersonen glæder sig over, hvis det har hjulpet klubben med at overleve. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

22-årige Aurelien Tchouameni tog i sommer skridtet fra Monaco til Real Madrid, da han blev solgt til den spanske storklub i en stor handel på knap 750 millioner kroner. 

Transferen sendte penge til Bordeaux, hvor Tchouameni startede sin karriere. Klubben har i løbet af sommeren været i økonomiske problemer, derfor faldt solidaritetspengene på et tørt sted. Ifølge RMC har handlen sendt seks millioner euro til Bordeaux, det svarer til omkring 45 millioner kroner.

Tchouameni udtaler nu, at han er glad for, hvis han har været med til at redde klubben.  

- Jeg har gjort alt for Bordeaux. Da jeg spillede mod dem sidste år, fik jeg et rødt kort, så de kunne slå Monaco i overtal, desværre for dem fik de kun uafgjort, lyder det sarkastisk fra midtbanespilleren, som fortsætter: 

- Jeg er glad for, hvis min transfer hjalp dem med at overleve. Ligesom mange andre fodboldelskere, var jeg bange på klubbens vegne. Bordeaux betyder meget for fransk fodbold. 

- De har mindsket skaderne i Ligue 2, for snakken om at de skulle ned i den tredje bedste række var skræmmende. Nu har de gang i en genopbygningsproces, og jeg håber, de kommer hurtigt op igen, afslutter stortalentet ifølge Get French Football News til beIN Sport. 

Aurelien Tchouameni nåede at spille 37 kampe på førsteholdet i Bordeaux. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0