Super League -Medie: Pione Sisto tæt på ny klub
2025-12-27 11:36:34
Foto: Aris

Medie: Pione Sisto tæt på ny klub

Pione Sisto er angiveligt tæt på at skifte klub i Grækenland, da han skulle nærme sig et skifte fra Aris Thessaloniki til bundholdet AE Larisa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - ottendedelsfinale

FT

ARI

2 - 0

PAT

Pione Sisto tog tilbage i 2024 til Grækenland for at få karrieren i gang igen hos Aris Thessaloniki.

Det har dog ikke været en dans på roser for Sisto, som flere gange har været ude af holdet og kæmpet for spilletid.

Det er også situationen nu, da Sisto ikke har været i kamp for Aris siden sin indskiftning tilbage i starten af november. Og nu er Sisto på vej væk.

Ifølge det græske Gazzetta skulle den 30-årige dansker være tæt på at skifte til AE Larisa, som ligeledes spiller i den græske liga.

Mediet skriver dog, at det er uvist, om det bliver en lejeaftale eller et permanent skifte.

AE Larisa ønsker ikke at købe ham fri af kontrakten med Aris, som udløber til sommer. Dermed er parterne ved at finde ud af, om Sistos kontrakt bliver ophævet hos Aris, eller om han må tage et halvt år på leje.

AE Larisa kæmper for livet i ligaen og er placeret næstsidst. Klubben vil derfor hente op imod seks nye spillere i jagten på overlevelse.

Og en af dem skal altså være Sisto, hvis alt går vel for den græske klub.

Pione Sisto har spillet 32 kampe for Aris Thessaloniki siden ankomsten i 2024, hvor det er blevet til to assists.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - ottendedelsfinale

FT

ARI

2 - 0

PAT

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce