Panathinaikos har længe været meldt varme på Victor Kristiansen.
Den græske storklub, hvor Jacob Neestrup er cheftræner, har angiveligt fået afvist flere bud på den 23-årige dansker af Leicester.
Men nu er parterne ved at nærme sig. I hvert fald hvis man skal tro det græske medie Gazetta.
Mediet kan torsdag aften fortælle, at Leicester og Panathinaikos er tæt på at nå til enighed om en aftale, der sender danskeren til Grækenland på en lejeaftale i første omgang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der skulle være inkluderet en købsoption i aftalen, der gør, at Panathinaikos kan gøre aftalen permanent næste sommer.
Gazetta beretter, at Victor Kristiansen fortsat mangler at bestå det obligatoriske lægetjek, men de personlige vilkår er intet problem. Der har været enighed længe.
Den danske venstreback døjede med skader i den seneste sæson, hvorfor det kun blev til seks kampe for Leicester, der endte med at rykke ud af Championship.
Nu tyder det altså på, at han fortsætter karrieren i Panathinaikos under Jacob Neestrup.

Leicester
Panathinaikos
Super League


































