Tom van Weert er efter en enkelt sæson hos græske Volos skiftet videre i karrieren, da han har sat sin signatur på en kontrakt med AEK Athen.
Det har Volos meddelt på deres hjemmeside.
Her oplyser de om, at van Weert selv har haft et ønske om at prøve sig af hos AEK Athen, og det har Volos altså accepteret.
Den tidligere AaB-angriber kom til Volos sidste sommer fra dansk fodbold. Her formåede den 32-årige angriber at score 18 mål i 37 kampe.
I den græske hovedstad har han fået en kontrakt frem til sommeren 2024, hvor han bliver holdkammerat med danske Jens Jønsson.


AEK Athen
Super League

































