Ajax tabte søndag 2-3 mod Heerenveen.
Det var klubbens første nederlag i Æresdivisionen i fire måneder, men i overtiden af kampen var mandskabet snublende tæt på en udligning.
Det lignede, at bolden havde krydset linjen i overtiden, men dommerens fløjte forblev tavs. Et efterfølgende VAR-tjek kunne ikke med sikkerhed sige, at bolden var inde, og derfor blev der altså ikke dømt mål.
Selv om Ajax muligvis blev snydt for en scoring, var det dog ikke en situation, klubbens træner, John van 't Schip, ville bruge for meget tid på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er Ajax, så vi skal ikke klage over sådan noget. Vi er bare nødt til at gøre det bedre tidligere i kampen.
- Det var svært at se, om bolden havde krydset linjen. Jeg har set billederne, men jeg har ikke lyst til at bruge krudt på dem, siger træneren ifølge Voetbal International.
Der er ikke mållinjeteknologi i Æresdivisionen, og derfor skulle VAR have haft billeder, der klart og åbenlyst viste, at bolden var inde, hvis der skulle have været dømt mål.

Ajax
Heerenveen
Æresdivisionen
























