Ajax har solgt Diant Ramaj til Dortmund, som så har udlejet målmanden til FC København.
Det har fået Ajax til at kigge sig om efter en ny keeper.
Torsdag aften præsenterede klubben fra Amsterdam Matheus Lima Magalhaes eller bare kendt som 'Matheus'.
Ajax har lejet 'Matheus' frem til sommer, men med en mulighed for at købe ham fri i Braga, som ejer ham.
- Med Matheus får vi en meget rutineret målmand, der skal træde ind med det samme, hvis der er brug for det, siger Alex Kroes, som er teknisk direktør i Ajax.
- Han var klar til en ny udfordring, og med Diant Ramajs afgang havde vi en åben plads i vores trup.
Matheus har spillet 372 kampe for Braga.

Ajax
Braga
Æresdivisionen



































