Joey Veerman er i de seneste uger blevet rygtet til Fenerbahce.
I sidste uge skrev transferinfluenceren Fabrizio Romano, at PSV-profilen ville skifte, efter den tyrkiske storklub havde aktiveret hans frikøbsklausul, mens de personlige vilkår også var forhandlet på plads.
Men skiftet er afblæst.
Det skriver PSV på sin hjemmeside.
- PSV og Joey Veerman er blevet enige om, at den 27-årige midtbanespiller under alle omstændigheder bliver i PSV indtil næste sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig udtaler PSV-direktør Earnest Stewart:
- Joey Veerman bidrager med kvalitet, erfaring og lederskab - både på og uden for banen.
- Med denne beslutning skaber vi klarhed i hele klubben. Det giver ro og gør det muligt for os at fortsætte arbejdet med vores målsætninger med fuldt fokus og stor ambition fra næste måned.
- Sammen vil vi arbejde hårdt for en fremragende og succesfuld anden halvdel af sæsonen, lyder det.
Midtbanespilleren har scoret otte mål og leveret syv assists i den bedste hollandske række i denne sæson.

PSV Eindhoven
Fenerbahce
Æresdivisionen


































