Der er kommet peruviansk blod til Rotterdam, da Feyenoord har skrevet kontrakt med Marcos Lopez, som er kommet til fra San Jose Earthquakes i MLS.
Det har hollænderne meddelt på deres hjemmeside, hvor den nye venstreback sætter nogle ord på skiftet til europæisk fodbold.
- Det er fantastisk at spille for denne smukke klub og by. Dette er et stort skridt i min karriere og en mulighed, som jeg vil gribe med begge hænder. Med hjælp fra folk i klubben og støtte fra fanatiske, loyale tilhængere tror jeg, at jeg snart vil føle mig hjemme her, udtaler Marcos Lopez.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lopez kommer i kampform, da den amerikanske liga er i fuld gang, hvor han har spillet 17 MLS-kampe for San Jose Earthquakes.
22-årige Marcos Lopez har skrevet under på en aftale, som udløber i sommeren 2026.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar