PSV Eindhoven har spillet i Æresdivisionen, siden den blev oprettet i 1956.
Formår de med at holde sig oven vande og blive i den bedste hollandske række i endnu en sæson, så skal de købe Matej Kovar permanent.
Det skriver Bild.
I sommer lejede PSV den tjekkiske keeper Matej Kovar i Bayer Leverkusen, og Ifølge Bild skal de gøre aftalen permanent, hvis de undgår klubbens første nedrykning.
Tager man et kig på stillingen i Æresdivisionen, ser det ud til, at Kovar godt kan sælge lejligheden i Tyskland, for PSV indtager aktuelt tabellens andenplads.
PSV, der er forsvarende mestre i Holland, deltager også i Champions League, hvor de onsdag aften skal møde netop Bayer Leverkusen.
25-årige Kovar har tidligere spillet for Sparta Prag og Manchester United. Han står noteret for 14 landskampe for Tjekkiet.

PSV Eindhoven
Bayer Leverkusen
Æresdivisionen





































