2022-12-09 11:46:31

Nyt vinterskifte lurer for Victor Jensen

Victor Jensens fremtid er uvis, eftersom lejeaftalen i Rosenborg udløber, og danskeren næppe skal tilbage til Ajax. Det fortæller hans agent til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem mål, fem assists og 2.011 minutter i Eliteserien.

22-årige Victor Jensen kan se tilbage på en fin sæson i Rosenborg, men denne vinter udløber lejeaftalen med den norske storklub, og det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske.

Det fortæller spillerens agent Casper Grønn til bold.dk.

- Han er som udgangspunkt Ajax-spiller efter nytår. Rosenborg har været glade for Victor og vil gerne beholde ham, men vi tager os den tid, der skal til. Victor udelukker ikke at blive der, men nogle gange er det meget sundt at træffe en beslutning lidt på afstand af det hele.

- Der er bestemt ingenting, der bliver udelukket. Det, der måske ikke lige står først for, er, at Victor går ned og bliver starter i Ajax. Det behøver man vist ikke være fodboldprofessor for at se.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Nyt vinterskifte lurer for Victor Jensen
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Der kigger vi mere på alternative løsninger end Ajax. Vi kigger bredt, for Victor kan spille mange steder. Han har været i udlandet i mange år nu og trives i den grad i det, siger Casper Grønn.

Er det aktuelt at vende tilbage til Superligaen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ligger ikke lige først for, nej.

Victor Jensen forlod FC Københavns ungdomsafdeling for at rykke til Ajax i 2017. I foråret 2021 var han udlejet til FC Nordsjælland, inden turen gik tilbage til Ajax og til Rosenborg.

Offensivspilleren har kontrakt til 2024 i den hollandske hovedstad.

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0