2024-03-30 14:14:58

Ryan Babel åbner for hollandsk comeback

37-årige Ryan Babel kan ikke udelukke, at han vender tilbage til Æresdivisionen. Den kontraktfri hollænder slår dog fast, at tilbuddet skal være det rette.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ryan Babel har været uden kontrakt, siden han tilbage i september forlod tyrkiske Eyüpspor.

Den hollandske offensivspiller er efterhånden blevet 37 år, og derfor er det da heller ikke sikkert, at han hopper i støvlerne igen.

Den tidligere Liverpool-spiller kan dog ikke udelukke, at han vender tilbage til Æresdivisionen, hvor det hele startede.

- Jeg prøver stadig at finde ud af det. En del af mig vil stadig gerne spille fodbold, men jeg vil også gerne spille for et hold, der spiller sjov og underholdende fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Ryan Babel åbner for hollandsk comeback
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvis jeg kan finde et hold, som jeg har det godt med, og hvor jeg kan have det sjovt, så vil jeg helt bestemt overveje at vende tilbage, lyder det fra Babel ifølge Voetbal International.

Den aldrende hollænder startede sin seniorkarriere i Ajax, som han siden har repræsenteret over flere omgange.

Derudover har han været forbi klubber som Liverpool, Hoffenheim, Besiktas, Galatasaray og Fulham.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce