


Victor Jensen måtte søndag eftermiddag forlade banen i tårer, da han i opgøret mod FC Volendam pådrog sig det, der lignende en slem knæskade.
Ron Jans har da også sine bange anelser.
Det fortæller Utrecht-cheftræneren til Voetbal International efter 1-2-nederlaget.
- Jeg er bekymret for Victor. Han har udviklet sig til en rigtig nøglespiller i denne sæson. Han scorer et flot mål, men må udgå skadet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tør ikke sige, hvad det er, men det ser ikke godt ud. Jeg har hørt, at det har noget med knæet at gøre, lyder det således fra cheftræneren.
Det er anden gang i denne sæson, at den formstærke dansker løber ind i en slem skade.
Kort tid efter sin første landsholdsudtagelse i sommer pådrog Victor Jensen sig således en baglårsskade, der endte med at holde ham ude i flere måneder.
Den 25-årige midtbanespiller står i denne sæson notereret for 11 scoringer på tværs af alle turneringer.

Utrecht
FC Volendam
Æresdivisionen



































