Lasse Abildgaard tager en tørn mere i den næstbedste hollandske række.
Ifølge Bolds oplysninger skifter den 19-årige danske offensivspiller således fra Willem II til FC Eindhoven på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Den unge dansker skiftede i januar fra Ajax til Willem II, hvor han skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2028 med mulighed for yderligere en sæson.
Abildgaard nåede otte kampe og et enkelt mål for Willem II i sidste sæson, der endte med oprykning til Eredivisie.
Inden skiftet havde han været en del af Ajax’ anerkendte akademi siden sommeren 2023. Her gjorde han sig på ungdomsholdene, men nåede også fem kampe og et mål for Jong Ajax i den næstbedste hollandske række.
Lasse Abildgaard har tidligere været en del af ungdomsafdelingerne i både FC Midtjylland og Silkeborg IF og blev dengang regnet for et af de største danske talenter i sin årgang.
Nu fortsætter karrieren altså hos FC Eindhoven på en lejeaftale frem til næste sommer.


FC Eindhoven
Willem II
Eerste Divisie



























