Arnór Smárason har kontraktudløb med IA Akranes i slutningen af november, hvorefter den 36-årige islænding vil indstille sin professionelle karriere.
Det oplyser klubben på det sociale medie X.
Den rutinerede offensivspiller nåede forbi et hav af klubber i løbet af sin lange karriere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blandt andet optrådte han for Esbjerg fra 2010-2013, hvor han nåede 67 kampe, 14 scoringer og seks oplæg. Her blev det også til en pokaltitel i 12/13-sæsonen.
Derudover bød karrieren på ophold i klubber som Heerenveen, Helsingborg, Hammarby og Torpedo Moskva.
Arnór Smárason nåede også 26 optrædener på det islandske landshold.

Esbjerg fB
IA Akranes
Besta Deildin




































