2014-08-24 23:06:48
Foto:

Di Natale målamok i Coppa Italia

Antonio Di Natale sendte Udinese videre til fjerde runde af Coppa Italia med samfulde fem mål i 5-1-sejren over Ternana. Lazio slog Bassano Virtus 7-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Weekenden har budt på kampe i tredje runde i Coppa Italia, hvor de lavest rangerede Serie A-hold træder ind i turneringen. Således fik Udinese besøg af Ternana fra Serie B.

Antonio Di Natale var i hopla. Den 36-årige legende nettede tre gange i første halvleg, og så gjorde det mindre, at Fabio Ceravolo kom på tavlen for Ternana.

Et kvarter før tid lynede Di Natale igen, inden han fra straffesparkspletten lukkede og slukkede. Angriberen scorede alle fem mål i Udineses 5-1-sejr.

Der var heller ingen slinger i valsen hos Lazio, der slog Bassano Virtus 7-0. Balde Diao Keita nettede to gange, mens også Miroslav Klose og nytilkomne Stefan de Vrij kom på tavlen.

Luca Toni var blandt målscorerne for Verona, der slog Cremonese 3-0. Eder scorede hattrick, da Sampdoria besejrede Como med 4-1.

Empoli vandt 3-0 over L’Aquila, mens Cesena tog en mere beskeden sejr på 1-0 over Casertana. Samme cifre besejrede Brescia Latina med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere på dagen slog Genoa Virtus Lanciano 1-0. I går røg Palermo ud efter et 3-0-nederlag til Modena.


Foto:

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0