

Oliver Provstgaard var med fra start, da Lazio tog imod Mantova i Coppa Italia. Gustav Isaksen var ikke i truppen.
Hjemmeholdet var storfavoritter til opgøret, men Mantova bed godt fra sig og holdt Lazio fra fadet i første halvleg.
Lazio var mere dominerende fra begyndelsen af anden halvleg, men skarpheden manglede i flere situationer, og det kostede dyrt.
Efter 75 minutter slog de undertippede gæster nemlig til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Davide Bragantini slog et fornemt indlæg med ydersiden, som Francesco Ruocco sikkert dirigerede i mål.
Lazio satsede mod slutningen, men udligningen udeblev. I stedet blev det 2-0 til Serie B-mandskabet, da Ismael Cajazzo lukkede kampen i overtiden.
Lazio er dermed ude af Coppa Italia i 1/32-finalen, mens Mantova er videre og skal møde vinderen af Lecce – Palermo.

Lazio
Mantova
Coppa Italia


































