Amalie Vangsgaard har fremtiden på plads.
Søndag er den danske landsholdsbomber blevet præsenteret på en treårig aftale hos Juventus.
Vangsgaard har senest tørnet ud for PSG, men nu skal hun banke kasser ind i Italien i stedet for.
I 2023 blev angriberen kåret til den bedste kvindelige spiller i Danmark, og det er en ganske habil målscorer, som Juventus har hentet.
Vangsgaard har således scpret otte mål i 24 landskampe for det danske landshold.
Den 27-årige angriber har tidligere spillet for klubber som Fortuna Hjørring, FC Nordsjælland og Linköpings FC.
Lørdag hentede Juventus også den schweiziske landsholdsspiller Alisha Lehmann, der senest har spillet for Aston Villa.
Lehmann danner par med Douglas Luiz, som også er skiftet fra Aston Villa til Juventus.

Juventus
Serie A
Paris Saint Germain (k)



































