2022-06-09 22:01:02

Avis: Inter overvejer Dumfries i Lukaku-aftale

Inter overvejer angiveligt at inkludere Denzel Dumfries i en eventuel handel for at købe Romelu Lukaku tilbage fra Chelsea. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Romelu Lukaku har ikke haft den ønskede succes i Chelsea, efter han skiftede tilbage til London-klubben i sommer fra Inter, som han lige var blevet italiensk mester med. 

Ikke overraskende linkes han derfor nu igen med et skifte tilbage til Italien, hvor det senest har været rapporteret, at Chelsea skulle være åben for en lejeaftale, som lader til at være den mest aktuelle løsning for Milano-klubben.

Der er imidlertid stadig et problem med at løfte lønnen for belgieren, som Chelsea skulle forlange fuld dækning af, så ifølge Corriere della Sera skulle Inters direktør Beppe Marotta derfor overveje at inkludere Denzel Dumfries i handlen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Avis: Inter overvejer Dumfries i Lukaku-aftale
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Dumfries, der også tidligere har været rygtet væk, ville hjælpe en hel del med at løfte Lukakus løn, hvis han kunne indgå i aftalen, men ifølge mediet foregår denne del af forhandlingerne i det lukkede. 

26-årige Dumfries har ellers haft en flot første sæson i Inter, hvor han har bidraget med fem mål og syv oplæg i 45 kampe for klubben. 

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0