Guela Doue er på blokken i AC Milan.
Ifølge L'Equipe har Serie A-klubben gjort sin interesse konkret ved at lægge et bud i omegnen af 15 mio. euro - 112 mio. kr. - på den 22-årige Strasbourg-back.
Ligue 1-klubben har endnu til gode at vende retur med svar på Milans bud, men forventningen er, at det bliver afvist.
Det forlyder dog, at der herefter vil følge flere forhandlinger mellem Strasbourg og AC Milan.
Artiklen fortsætter efter billedet

Doue, der både kan spille højre back og midtstopper, har blot spillet en enkelt sæson i Strasbourg.
Han er desuden storebror til PSG-profilen Desire Doue.
Kontrakten mellem Strasbourg og Doue løber frem til sommeren 2029.

AC Milan
Strasbourg
Serie A






































