Kun med Bold+
Vejle Boldklubs helt overordnede mål i transfervinduet var uomtvisteligt. Klubbens anfører og helt store profil, Oliver Provstgaard, skulle sælges, mens der stadig var halvandet år tilbage af kontrakten.
Men som vinduet skred frem, viste det sig, at det ikke helt var så ligetil, selv om interessen fra især Italien var vedholdende.
Problemet var bare, at buddene lod vente på sig.
Internt i Vejle Boldklub var der en opfattelse af, at markedet havde fået en forkert opfattelse af Oliver Provstgaards pris, hvilket fik de fleste klubber til at trække følehornene til sig.
Men det hele ændrede sig med få dage tilbage af transfervinduet. Faktisk eksploderede det.
Og der skulle både en fyring og et stærkt italiensk netværk i Oliver Provstgaards baglands til, før Lazio kom på banen.
Det gjorde de sent i transfervinduet, og på kort tid var salget på plads.
Omvendt stod Pisa med en mundtlig aftale og et bestilt lægetjek, de lige så godt bare kunne smide i skraldespanden. Klubben var og er mildest talt rasende.
Bold dykker her ned i de dage og timer, der blev afgørende for, at Oliver Provstgaard på Deadline Day den 3. februar skrev under på en kontrakt til sommeren 2029 i Serie A-klubben Lazio.



Vejle Boldklub
Lazio
Pisa
Serie A