


Fiorentina bød søndag Bologna indenfor i Serie A, hvor man skulle forsøge at vende den seneste tids ustabile præstationer til en forbedret formkurve.
Gæsterne lå foran værterne i tabellen inden kampen, og de bragte sig også foran i kampen efter bare et kvarters spil, da Riccardo Orsolini omsatte et straffespark til 1-0.
Det svarede hjemmeholdet imidlertid hurtigt tilbage på med en udligning af Riccardo Saponara, der gelejdede Nicolas Gonzalez' skudforsøg fra kanten af feltet i mål til 1-1.
Selvsamme Saponara var senere også tæt på at lave, hvad der utvivlsomt var blevet årets mål, hvis forsøget havde endt i mål.
Offensivspilleren forsøgte sig nemlig på akrobatisk vis med et saksespark fra kanten af Bologna-feltet, og hans afslutning røg indover Lukasz Skorupski i målet, der blot kunne kigge, men uheldigvis tog bolden undersiden af overliggeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sort uheld for hjemmeholdet og i anden halvleg blev det endnu værre.
Lige efter pausen sendte Orsolini nemlig et hjørnespark lige ind i hovedet på Stefan Posch, der headede gæsterne foran med 2-1.
Skuffende udvikling på affæren for hjemmeholdet, men de formåede ikke at lave om på tingenes tilstand.
Bologna hentede de tre point og ligger på den måde afstand til Viola i tabellen, som omvendt må se frem til næste runde for at vende den dårlige stime i ligaen med nu blot fire point i de seneste fem Serie A-kampe.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar