Juventus, Bologna og Roma.
Ovenstående klubber har ifølge italienske medier vist interesse højrebacken Emil Holm, der i sommer rykkede fra Sønderjyske til Spezia i Serie A.
Her har den 22-årige svensker fået godt med spilletid og altså vist sig positivt frem i en sådan grad, at større italienske klubber er begyndt at holde øje.
I et interview med det svenske medie fotbollskanalen forholder Emil Holm sig til rygterne om interesse fra de store adresser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg lader min agent tage sig af de ting. Jeg fokuserer på at spille fodbold, og derefter må vi se, hvad der sker.
- Det er sjovt at læse med, men det er ikke noget, jeg bruger kræfter på at tænke på. Jeg fokuserer på de ting, som jeg kan gøre noget ved, siger han.
Emil Holm fik onsdag sin debut for det svenske A-landshold, da han spillede fuldtid i venskabskampen mod Mexico, som svenskerne vandt med 2-1.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar