Juventus blev i løbet af transfervinduet meldt klar på at sælge Nicolò Fagioli, hvis det rette tilbud havnede på Juve-ledelsens bord.
Helt sådan gik det ikke. Men tæt på.
For på Deadline Day satte Fiorentina fingrene i 23-årige Fagioli.
Serie A-klubben bekræfter på sin hjemmeside, at de har lejet Juventus-midtbanen for resten af sæsonen. I handlen er der samtidig en købsoption.
Fagioli er et produkt af Juventus’ egen ungdomsafdeling og har 62 førsteholdskampe på CV’et.
Han er desuden noteret for syv italienske A-landskampe. Han spillede senest i oktober hjemme mod Israel i Nations League.


Fiorentina
Juventus
Serie A





































