


Martin Frese fik søndag en uheldig hovedrolle mod Inter i Serie A.
Forsvareren startede inde sammen med Victor Nelsson, og det danske stopperpar var tæt på at føre Verona til et overraskende point mod storklubben.
I tillægstiden glippede det.
Frese blev ramt af et indlæg i Verona-feltet, hvorefter bolden gik i mål til slutresultatet 2-1 til Inter.
Forud for scoringen havde Inter-spilleren Piotr Zieliński disket op med en sand lækkerbisken. Den polske midtbanespiller fik et hjørnespark serveret på kanten af feltet, hvorfra han med en følt inderside flugtede bolden i nettet til et vidunderligt mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Verona lagde sig dog ikke ned. Kort før pausen lykkedes det Giovane at udligne, da han efter en god dribling sparkede bolden i det lange hjørne.
Efter 65 minutter var den tidligere AGF-forsvarer Yann Bisseck ganske heldig med at slippe for et rødt kort, da han som bagerste mand bremsede en omstilling og begik frispark. Tyskeren fik et gult kort.
Inter er fortsat nummer tre i Serie A. Verona er under nedrykningsstregen. Du finder stillingen i Serie A her.
Tobias Slotsager så hele kampen fra bænken for Verona.

Inter
Verona
Serie A
































