2023-03-18 12:05:02

Højlund blev rygtet til Real og Barca: Jeg prøver at holde fokus

Rasmus Højlund er en eftertragtet herre, hvor både Real Madrid og FC Barcelona har været sat i forbindelse med danskeren. Angriberen fortæller dog til bold.dk, at han forsøger at holde fokus på Atalanta.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 26. runde

FT

BAR

2 - 1

REA

Real Madrid, FC Barcelona, Manchester United og AC Milan.

Listen af europæiske giganter er lang, og de er alle blevet sat i forbindelse med Rasmus Højlund.

Gennem januar-transfervinduet meldte den ene storklub efter den anden sig nemlig på banen i jagten på den danske angriber, som var brandvarm i Serie A med scoringer i flere kampe i træk.

Men hvordan har Højlund det selv med at blive sat i forbindelse med klubber som Real Madrid og Barcelona?

- Jeg prøver jo egentlig bare at kigge lidt væk fra alle de rygter, da mit fokus er på Atalanta, da jeg spiller her. Så indtil det ændrer sig, hvis det ændrer sig, så holder jeg mit fokus her.

- Jeg bruger ikke min energi på det, så jeg lader det egentlig bare være. Jeg kan alligevel ikke komme nogen steder, når transfervinduet er lukket. Men omvendt har jeg også haft fuldt fokus på, at vi skal have en så høj position i Serie A som muligt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Højlund blev rygtet til Real og Barca: Jeg prøver at holde fokus
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Men er det ikke vildt, at du bliver sat i forbindelse med FC Barcelona og Real Madrid på nuværende tidspunkt?

- Som sagt prøver jeg ikke at fokusere på det. Det er også derfor, at jeg er nået så langt indtil nu, da jeg altid holder mit fokus på der, hvor jeg er, og på at blive bedre.

- Men vi må tage det til den tid, hvis der så skulle komme noget. Men jeg er glad i Atalanta.

Rasmus Højlund fortæller desuden til bold.dk, at han ikke vil kommentere på, hvorvidt de mange storklubber har henvendt sig med noget konkret. 

Sammenligning med Haaland og Zlatan
20-årige Rasmus Højlund er blevet en vigtig mand hos Atalanta, og præstationerne er ikke gået ubemærket hen.

I italiensk presse får den unge dansker nemlig massiv ros, hvor han bliver sammenlignet med nogle store kanoner.

Højlunds navn er nemlig flere gange endt i samme spalte som Erling Haaland og Zlatan Ibrahimovic.

- Det er jo fedt. Det betyder jo, at jeg har gjort mit arbejde rigtigt. Men jeg vil på samme tid heller ikke hele tiden sammenlignes med de store spillere, fordi jeg er jo min egen. 

- Man er forskellig på hver sin måde, så jeg går ikke så meget op i det. Hvis jeg en dag spiller for en eller anden storklub, har vundet en masse titler og spillet mange landskampe, så kan du tage fat i mig igen og spørge om sammenligninger, griner Rasmus Højlund.

Sammenligningen med Haaland og Ibrahimovic kommer efter en periode, hvor Højlund har imponeret med flot spil på grønsværen.

Atalanta-danskeren føler dog også selv, at det er gået godt efter årsskiftet.

- Jeg har taget nogle store skridt på den personlige front. Jeg har udviklet mig og er blevet en bedre fodboldspiller over de seneste måneder. Jeg er jo blevet mere vant til italiensk fodbold, så det er gået godt.

- Det er jo fantastisk, men jeg tror også rigtig meget på mine egne evner, og det er jo grunden til, at jeg er der, hvor jeg er i dag. Det er på samme tid også hårdt arbejde, som har ført mig hertil.

- Jeg vil dog gerne opnå mere. Jeg vil fortsætte med at spille på landsholdet, jeg vil udvikle mig endnu mere. Så jeg skal fortsætte, fordi jeg er ikke færdig endnu, siger Rasmus Højlund til bold.dk.

Rasmus Højlund fik igen vist sig flot frem, da han fredag aften blev matchvinder for Atalanta i 2-1-sejren over Empoli.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 26. runde

FT

BAR

2 - 1

REA

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce