Inter kan potentielt se frem til en sommer med stor udskiftning i defensiven.
Den italienske topklub har endnu ikke fået forlænget med hverken Milan Skriniar eller Stefan De Vrij, og førstnævnte siges at have en forhåndsaftale med PSG.
Derfor er Inter-ledelsen på udkig efter erstatninger, og her er en tidligere Malmö-profil angiveligt på blokken.
I hvert fald beretter Goal, at Inter i foråret vil holde nøje øje med Dennis Hadzikadunic, som i januar er skiftet fra Malmö til Mallorca i La Liga, hvor er han ankommet på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svensk-bosnieren er på kontrakt i russiske Rostov, og han forventes derfor at kunne købes billigt til sommer.
Ifølge mediet har der allerede været en dialog mellem Inter-ledelsen og Hadzikadunic’ bagland.
24-årige Dennis Hadzikadunic har 19 landskampe for Bosnien på CV’et, han har kontrakt med Rostov frem til sommeren 2026.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar