2022-06-24 22:49:01

Inters Inzaghi: Ingen nemme kampe i Serie A

Simone Inzaghi vil se en målrettet og koncentreret indsats, når Inter skal i aktion for første gang mod Lecce om seks uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampprogrammet for Serie A er netop blevet offentliggjort, og Inter skal i den kommende sæson forsøge at fravriste lokalrivalerne fra Milan den Scudetto-titel, som de sikrede på sidste spilledag i denne sæson.

Den jagt indledes med en udebanekamp mod syditalienerne fra Lecce på Stadio Via del Mare.

Cheftræner Simone Inzaghi ser frem imod opgøret med målrettethed.

- Vi starter sæsonen mod et nyoprykket hold som Lecce, så det bliver en givende udfordring. Vi skal være koncentrerede og forsigtige, siger Inzaghi til Inters hjemmeside og fortsætter.

- Ingen kampe er nemme i Serie A. Vi skal spille hver tredje dag, så vi må forberede os på den beds mulige måde og gå ind til enhver kamp med den samme målrettethed.

Milan indleder deres titelforsvar mod Udinese, mens Juventus får besøg af Sassuolo i første spillerunde, som spilles 13. og 14. august.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0