Islandske Albert Gudmundsson står til at blive anklaget for seksuelt overgreb.
Anklagen sker efter, at den islandske statsadvokat har omstødt distriktadvokatens beslutning, der blev truffet tilbage i februar.
- Vidnets forklaring er særdeles troværdigt, siger Eva Bryndis Helgadottir, der er advokat for kvinden, der skulle være offeret i sagen.
- Det er selvfølgelig i tråd med, hvad min klient har sagt helt fra begyndelsen. Så det er ingen overraskelse, at der nu bliver troet på hende. Sagen skal gå gennem retssystemet nu.
- En anklage er ikke blevet oprettet, udgivet og bekræftet endnu, og det er umuligt at sige, hvor lang tid sagen kommer til at vare, fortæller advokaten til Visir. Hun tror dog på, at Gudmundsson nok vil blive sigtet for seksuelt overgreb.
Artiklen fortsætter efter billedet

Albert Gudmundsson tørner i øjeblikket ud for Genoa, og han har tidligere været en del af det islandske landshold.
Han har dog været på pause fra det islandske landshold under hele sagens forløb, der startede sidste sommer - undtagen fra playoffkampene til EM i marts i år.
Her var Gudmundsson tilbage, men det lykkedes ikke Island at kvalificere sig.
Gudmundsson er ej heller blevet udtaget til de kommende testkampe for det islandske landshold, og det glæder advokaten.
- Dette er berettiget, taget hendes (ofrets, red.) troværdighed i betragtning, og retfærdiggjort på den baggrund, at sagen står til at ende med en dom, fortæller Eva Bryndis Helgadottir til Ruv.

Genoa
Serie A
Island




































Denne artikel kan ikke kommenteres