2023-01-29 16:57:59

Juventus-nedturen fortsatte - tabte til oprykkerne fra Monza

Nedturen fortsatte søndag for Juventus, der endte med at tabe 0-2 til Monza hjemme på Allianz Stadium. Man indtager dermed 13. pladsen i den italienske Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 20. runde

FT

JUV

0 - 2

MON

18'
0 1
Patrick Ciurria
Mål
39'
0 2
Dany Mota
Mål

Søndag eftermiddag dannede Allianz Stadium rammen om opgøret mellem Juventus og oprykkerholdet Monza.

For bare ti dage siden mødtes de to mandskaber i den italienske pokalturnering, og her endte det med en 2-1-sejr til Juventus. Monza-mandskabet skulle dermed forsøge at tage revanche, og det formåede man i den grad.

God Monza-start

Allerede i første halvleg fik oprykkerne at sat sig på spillet, og efter bare ti minutter fik man et mål annulleret for offside.

Det slog dog ikke gæsterne ud af kurs, og otte minutter efter kom man på 1-0, da Jose Machin sendte den flot videre i dybden til Patrick Ciurria, der bankede den ind bag en chanceløs Wojciech Szczesny.

Monza fortsatte derefter med at vise tænder, og kørt før pausen blev det sågar 2-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Juventus-nedturen fortsatte - tabte til oprykkerne fra Monza
Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Brasilianske Carlos Augusto modtog kuglen på midten af banen, hvorefter han drev den frem til feltet og spillede Dany Mota fri foran kassen. Her svigtede den 24-årige portugiser ikke, da han frækt rundede Szczesny og sendte den i kassen til 2-0, hvilket også blev pausestillingen.

Juventus kom bedre med i anden halvleg

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den anden side af pausen formåede Juventus at spille sig frem til flere fine forsøg. Efter en fin periode, formåede man da også at sende kuglen i kassen. Målet blev dog herefter annulleret for offside, da Bremer stod i en strafbar position og headede den i kassen.

Efterfølgende stod den kun på få chancer, og ingen af de to mandskaber kom yderligere på tavlen.

Det endte dermed 2-0 til Monza, der gjorde ondt værre for Juventus-mandskabet, der tidligere på måneden blev fratrukket 15 point i den italienske Serie A.

Det italienske storhold indtager dermed 13. pladsen i den bedste italienske række, hvorimod Monza overhalede Juventus efter søndagens sejr og indtager 11. pladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 20. runde

FT

JUV

0 - 2

MON

18'
0 1
Patrick Ciurria
Mål
39'
0 2
Dany Mota
Mål

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0