2022-08-05 21:07:16

Kjær stikker til rivaler: Milan heller ikke favorit i fjor

Simon Kjær prikker lidt til Juventus og Inter samt eksperterne, der tror på dem som Serie A-vindere. Vi ved allesammen, hvordan det gik i fjor, siger danskeren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simon Kjær er klar igen til at tørne ud for AC Milan denne sæson efter en lang skadespause i sidste sæson. 

En skadespause som han fortæller, at han isolerede sig voldsomt under, men glæder sig til at være kvit. 

- Jeg var en eremit, en eneboer, jeg isolerede mig selv fra alting og alle, men nu vil jeg bare gerne spille startende fra den næste kamp, udtaler Kjær til Sportweek. 

På trods af danskerens lange skade i sæsonen lykkedes det alligevel Milan at snuppe mesterskabet i sidste ende foran lokalrivalerne fra Inter, og selvom Inter og Juventus denne sommer har forstærket sig, tror Kjær på Milan. 

Det udtaler han i interviewet, hvor han prikker lidt til konkurrenterne og eksperternes forudsigelser. 

- Forudsigelserne lægger os bag Juve og Inter. Jeg forstår godt, dem som tror det, eftersom de har været meget aggressive på markedet. 

- Men sidste sæson var vi heller ikke favoritter, og vi ved jo allesammen godt, hvordan det gik, og uanset hvad er jeg sikker på, at vi kan vokse stadigvæk. 

33-årige Kjær har to år tilbage af sin kontrakt med Milan. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0