Napoli kunne for flere runder siden kalde sig italienske mestre ovenpå en sublim sæson i støvlelandet.
Det kunne de blandt andet takke en nu ombejlet trio for, bestående af Victor Osimhen, Kim Min-Jae og sidst men ikke mindst Kvicha Kvaratskhelia.
Den 22-årige offensivspiller har tryllebundet Europas fodboldfans med imponerende spil, der har givet ham tilnavnet den georgiske Messi.
Står det til Kvaratskhelia selv, så skal fremtiden imidlertid tage ham forbi en anden spansk storklub end Barcelona.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fastslår hans far Badri Kvaratskhelia i forbindelse med receptionen af bogen om hans søn, “A Georgian Miracle”.
- Kvaratskhelias drømme og mål er at vinde Champions League, spille for Real Madrid og spille med i de bedste internationale turneringer med Georgien, fastslog faderen ved begivenheden.
Kvicha Kvaratskhelia er allerede blevet sat i forbindelse med et skifte til PSG, Newcastle og en række andre europæiske storklubber.
Hans nuværende kontrakt løber til sommeren 2027.