




I oktober underskrev han en fireårig aftale med Lazio, men nu vil Luis Alberto ud af den. Med det samme.
I kølvandet på Biancocelestis knusende 4-1-sejr over Lazio, hvor Gustav Isaksen lukkede ballet, gik den 31-årige spanier til mikrofonen med meget klar tale.
Alberto, som havde spillet 80 minutter med anførerbindet på, sagde følgende til DAZN:
- Det har været nogle svære uger, med alt hvad der er sket.
- Jeg ved ikke, hvad planen er. Men jeg ved, at jeg forlader Lazio, når sæsonen er omme.
- Det er slut, jeg har allerede bedt dem om at annullere kontrakten og lade vores veje skilles.
- Jeg ønsker ikke at modtage en euro mere fra Lazio. Det er tid til, at jeg skal forlade klubben. De næste fire år må gå til nogle andre.
- Jeg vil nu træde til siden og overlade min løn til andre.
31-årige Luis Alberto har været i Lazio siden 2016, hvor han kom til klubben efter et mislykket ophold i Liverpool.


Lazio
Salernitana
Serie A




































