2022-08-14 08:21:06

Lecce og Hjulmand gav Inter problemer: Ros til dem

Inter var tæt på at skulle nøjes med 1-1 mod Lecce, men dybt inde i overtiden blev Denzel Dumfries matchvinder. Hollænderen var dog imponeret af oprykkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det holdt hårdt for Inter, da de lørdag aften indledte Serie A med et opgør mod oprykkerne fra Lecce.

Det blev nemlig en noget tættere affære, end de havde regnet med, da anfører Morten Hjulmand og co. var på vej mod det ene point med storartet forsvarsspil, og derfor var stillingen 1-1 frem til dybt inde i overtiden.

Her dukkede Denzel Dumfries dog op og sikrede Inter alle tre point, og det var helt fortjent, lyder det fra hollænderen til Sky Sport Italia.

- Det vigtigste er selvfølgelig, at vi fik de tre point. Der skal dog også ros afsted til Lecce, da de forsvarede utrolig godt, men jeg synes, at vi havde fortjent at vinde over dem.

- Jeg synes, at vi sidste år tabte for mange point i denne type kamp, men vi viste meget karakter og fortjente at vinde, da vi kæmpede til kampens sidste øjeblik, udtaler Denzel Dumfries.

I næste runde skal Inter i aktion på eget græs, når de tager imod Spezia hjemme på Giuseppe Meazza i Serie A.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0