Tilbage i vinteren 2023 havde Marseille den helt store tegnebog fremme, da man betalte 238 millioner danske kroner for Vitinha.
Den 24-årige offensivspiller formåede dog ikke at gribe chancen i den franske storklub, som året efter sendte ham på græs i Genoa.
Her blev det til ni kampe og to mål i løbet af forårssæsonen, og det var tilsyneladende nok til at overbevise de høje herrer i Serie A-klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fredag eftermiddag oplyser man nemlig, at portugiseren veksler lejeaftalen med en permanent kontrakt.
Ifølge Fabrizio Romano betaler Genoa i omegnen af 120 millioner danske kroner for den tidligere U21-landsholdsspiller.
Transferjournalisten erfarer på samme tid, at Marseille har sikret sig en tilbagekøbsklausul på cirka 298 millioner danske kroner.

Marseille
Genoa
Serie A

































