Serbiske Nemanja Matic forlader Manchester United ved kontraktudløb i udgangen af juni, men den store midtbanespiller kommer ikke til at gå klubløs.
33-årige Matic er mandag landet i Rom, hvor han ifølge Skysport Italia allerede har de personlige vilkår på plads med Roma.
I lufthavnen fik han taget billeder og skrev autografer til fremmødte fans.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Skysport Italia kommer Matic til at skrive under på en etårig aftale med option på yderligere en enkelt sæson.
I Roma kommer serberen til at blive genforenet med Jose Mourinho, de to har tidligere arbejdet sammen i både Chelsea og Manchester United.
Nemanja Matic nåede at spille 189 kampe for Manchester United.