Hvad skal der ske med Ilkay Gündogan efter denne sæson?
Den erfarne tysker har kontraktudløb med Manchester City, men det ser ud til, at han ikke kommer til at gå arbejdsløs rundt længe.
Han har nemlig i længere tid været sat i forbindelse med FC Barcelona, hvor de seneste meldinger var, at en aftale stort set var på plads.
Men det har angiveligt fået AC Milan ud af busken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu skriver Corriere dello Sport, at Milano-mandskabet har meldt sig ind i kampen om Gündogans underskrift, og at parterne har indledt en dialog.
AC Milan skulle desuden være overbevist om, at Gündogan vil takke ja til et italiensk eventyr.
32-årige Ilkay Gündogan har været hos Manchester City siden 2016, hvor han kom til fra Dortmund.