2022-09-18 22:45:51

Napoli kendte besøgelsestiden på San Siro

Napoli vandt søndag aften 2-1 over AC Milan i syvende runde af den italienske Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ACM

1 - 2

NAP

55'
0 1
Matteo Politano
Mål på straffe
69'
1 1
Olivier Giroud
Mål
78'
1 2
Giovanni Simeone
Mål

Der var søndag dømt topopgør i den italienske Serie A, da AC Milan tog imod Napoli.

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær startede i Milan-forsvaret, og herfra var han med til presse Napoli-mandskabet i bund fra kampens start.

Efter 12 minutter var Olivier Giroud således tæt på, da han modtog bolden i feltet og sendte en hård afslutning afsted, som Napoli-keeper Alex Meret flot reddede til hjørnespark.

Fem minutter senere kom Simon Kjær i fokus, da han flæskede Khvicha Kvaratskhelia på kanten feltet og modtog et korrekt gult kort.

Der var dog, udover det, ikke de store problemer i Milan-forsvaret, og det var da også hjemmeholdet, der fik kampens næste store chance.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Napoli kendte besøgelsestiden på San Siro
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Efter 25 minutter kom Olivier Giroud først på et indlæg og forsøgte sig med et skorpion-spark, der dog gik langt over mål.

På trods af et tungt Milan-pres formåede de ikke at komme på tavlen, og stillingen var dermed 0-0 til pause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem minutter inde i anden halvleg skete der så lidt, da Kvaratskhelia blev fældet af indskiftede Sergino Dest og modtog et straffespark.

Det tog Matteo Politano sig af og bragte Napoli på 1-0.

Der var derfor lagt op til en spændende halvleg, hvor Milan skulle jagte udligningen.

De var tæt på efter 68 minutters spil, da et Junior Messias-forsøg blev reddet af Napoli-keeper Alex Meret, men minuttet efter kom forløsningen.

Theo Hernandez blev sendt afsted på venstrekanten, hvorefter han tog et par træk og sendte bolden ind i gryden, hvor Olivier Giroud selvfølgelig var på pletten og sendte udligningen i kassen.

Der skulle dog kun gå ti minutter før Napoli igen snuppede føringen, da indskiftede Giovanni Simeone kom først på et Mario Rui-indlæg og headede den flot i kassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spillet fortsatte herefter med at bølge frem og tilbage, og især Milan så farlige ud.

De var da også tæt på at sætte udligningen i kassen fem minutter før tid, da indskiftede Pierre Kalulu opsnappede bolden på bagerste stolpe og hamrede den på overliggeren. Kæmpe chance.

Trods et Milan-pres i den afsluttende del af kampen formåede man ikke at sætte udligningen i kassen, og Napoli hentede dermed en flot 2-1-sejr på San Siro.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ACM

1 - 2

NAP

55'
0 1
Matteo Politano
Mål på straffe
69'
1 1
Olivier Giroud
Mål
78'
1 2
Giovanni Simeone
Mål

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0