



Roma skulle søndag aften forsøge at få en god start på den nye Serie A-sæson, da Jose Mourinhos mandskab fik besøg af Salernitana.
Den portugisiske manager valgte at give debut til Rasmus Nissen Kristensen, som startede inde for hjemmeholdet.
På papiret lignede det overkommelig opgave, men Roma fik en svær aften. Roma kom ellers planmæssigt foran.
Allerede efter otte minutter havde Roma bolden i nettet, men målet blev kaldt tilbage for offside.
Kort efter lykkedes det Andrea Belotti efter passivt forsvarsspil hos gæsterne. Det gav plads til angriberen, som koldt lagde bolden i mål.
Men så meldte Antonio Candreva sin ankomst for Salernitana.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 36-årige kantspiller trak ind til sit højreben, og så bankede han bolden i kassen fra en position inde i feltet.
Stillingen holdt frem til pause, men kort efter var Candreva igen på spil.
Denne gang lavede han et endnu flottere mål, da han på kanten af feltet tog bolden ned med højrefoden, hvorefter han drønede bolden over i det lange hjørne med venstre.
Det lignede længe et nederlag til Roma, men otte minutter før tid blev også Belotti dobbelt målscorer, da han stangede bolden i mål efter et hjørnespark.
Opgøret endte 2-2 uden vinder. Dermed startede begge hold Serie A-sæsonen med et enkelt point.
Rasmus Nissen Kristensen blev skiftet ud efter 65 minutter.


Roma
Salernitana
Serie A































