Parma har præsenteret en spændende tilgang.
Christian Ordóñez kommer rykker nemlig til Serie A-klubben fra Vélez Sarsfield i hjemlandet. Det fremgår på italienernes hjemmeside, hvor kontraktængden dog ikke røbes.
Den argentinske midtbanespiller glæder sig til at trække i de blå og gule farver.
- Jeg er virkelig glad for at være her, fortæller Ordóñez på Parmas hjemmeside.
- Det er fantastisk at være et sted, hvor så mange store argentinske fodboldspillere har skrevet historie. Siden min ankomst har jeg haft en virkelig god følelse, og jeg er meget glad for at have valgt Parma.
I ovenstående citat refererer Ordóñez givetvis til Hernán Crespo og Juan Sebastián Verón, der begge har tørnet ud for netop Parma.
20-årige Christian Ordóñez gør sig som defensiv midtbanespiller og har i indeværende sæson optrådt 21 gange for Vélez Sarsfield uden at score eller assistere.

Velez Sarsfield
Parma
Serie A


































