2025-09-21 14:30:18

Roms nye kejser: Pellegrini blev helten mod Lazio

Lorenzo Pellegrini gjorde comeback for Roma, og han blev med det samme matchvinder i 1-0-sejren over Lazio i Derby delle Capitale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 4. runde

FT

LAZ

0 - 1

ROM

38'
01
Lorenzo Pellegrini
Mål
85'
01
Reda Belahyane
Rødt kort
90'
01
Matteo Guendouzi
Rødt kort

Derby della Capitale. Slaget om Rom. Opgøret mellem rivalerne Roma og Lazio.

En af de største kampe i italiensk fodbold fandt sted søndag, da rivalerne tørnede sammen i hovedstaden i sæsonens første duel i Serie A.

Her var det 'udeholdet' fra Roma, som kunne juble over en derbysejr på Stadio Olimpico. Det var takket være Lorenzo Pellegrini, som var tilbage på holdet.

Ikke siden 4. maj havde italieneren været i aktion, men nu fik Pellegrini chancen og takkede for tilliden efter en scoring i Lazio-feltet.

Lazios defensiv tabte bolden ude på kanten af feltet i højre side i slutningen af første halvleg, og så gik det stærkt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Roms nye kejser: Pellegrini blev helten mod Lazio
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Bolden endte hos Matias Soule, som serverede den for Pellegrini. Her viste han klassen med indersiden og sendte bolden sikkert ind i netmaskerne.

Sikke en forløsning for Pellegrini, som har kæmpet for at komme tilbage fra en baglårsskade.

Lazio skulle nu forsøge at komme tilbage. Det blev ikke nemt i slutfasen, da Reda Belahyane endte med at blive udvist.

Roma formåede at stå imod og sikre sig sæsonens første Derby della Capitale-sejr.

Oliver Provstgaard og Gustav Isaksen sad på bænken for Lazio gennem hele kampen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 4. runde

FT

LAZ

0 - 1

ROM

38'
01
Lorenzo Pellegrini
Mål
85'
01
Reda Belahyane
Rødt kort
90'
01
Matteo Guendouzi
Rødt kort
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce