2022-08-13 23:26:01

Sarri svarer Mourinho: Roma som toer en skuffelse

Maurizio Sarri svarer igen på Jose Mourinhos snak om Lazios mange indkøb denne sommer og siger, at det vil være skuffende at se Roma ende som toer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jose Mourinho mener, at Lazio har brugt en hel del penge denne sommer og har derfor udtalt, at han mener, at Rom-klubben derfor burde betragtes som favoritter til Serie A-titlen i denne sæson. 

Det vil Lazio-træneren, Maurizio Sarri, dog ikke give sin rival i Roma ret i, og han svarer tilbage ved at udtale, at det for ham vil være skuffende, hvis Roma slutter som toer. 

- Vi har ikke brugt penge, vi har investeret i unge spillere, sagde Sarri på pressekonferencen ifølge Football Italia og fortsatte. 

- Roma har brugt penge. Jeg takker Mourinho for tilliden. Jeg håber, at jeg kan glæde ham, og jeg kan sige, at det ville være skuffende at se Roma slutte som toer. 

Lazio har denne sommer været massivt til stede på transfermarkedet og blandt andet fået tilgang af Mattia Zaccagni, Alessio Romagnoli og Matias Vecino. 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0